Max Højer Jacobsen
I kulturens verden finder man store episke dramaer, der på hver deres måde fortæller om store følelser, om magt, had og bedrag og om kærlighed, begær og tilgivelse. Og så er der komedierne. Komedierne, der altid er blevet brugt, enten som en gevaldig falde-på-halen teater, der skal lette vores tryk i en stresset og, for nogle, meget barsk dagligdag, eller som følelsesmæssigt mere raffinerede stykker, som får os til at grine, men også kalder på vores medfølelse. Fordi de ved at holde et spejl op for os, viser os som mennesker af kød og blod med gode og dårlige sider.
Max Højer Jacobsens ”tumling” hører til i den sidste kategori. Og når jeg skriver ”han”, er det fordi det lille buttede bronzevæsen unægtelig er en mand med et meget godt øje til såvel kvinder som til en bajser eller en lille gewesen i ny og næ. Han er i hvert fald i udpræget godt humør, når han har en flaske mere eller mindre solidt plantet i sin hånd.