Naja Duarte

Født i en grønlandsk skurvogn...

Eventyrlyst er en del af bagagen hos mig, der startede med keramik, men endte i billedkunsten

Jeg blev født i 1967, i en lille skurvogn på 35 kvadrat meter, gemt under en kæmpe snedrive i Qasigiannguit som ligger på Grønlands vestkyst- Mine forældre var frygtløse eventyrere fra Danmark, med en kæmpe appetit på livet. Mit barndomsliv i Grønland, gik med ude leg i sommermånedernes evige solskin, og i vintermånedernes mørke og kulde, krøb jeg ind i varmen og tegnede. jeg tror jeg var aller mest lykkelig når jeg enten legede med vores slæde hunde, eller tegnde og malede.

Mine malerier er alle unika-værker. Jeg maler med akrylmaling på kvalitetslærreder og jeg tilstræber at opnå dybde, kompositioner med både harmoni og spænding. Mit farve univers kan gå lige fra lækre tone i tone nuancer til sprudlende kontraster. Jeg arbejder altid med mange lag og ind i mellem sniger der sig collageteknik ind. Malerierne kan indeholde sirlige fine små detaljer og store spontane strøg fuld af bevægelse, ofte begge dele i et og samme billede. Jeg er fascineret af menneskets mangfoldighed og især ansigter kan jeg fortabes i med deres mange udtryk og stemninger. For mig er det fuldstændig magisk at vi er så forskellige, selvom vi alle har de samme konkrete elementer i opbygningen. Øjne – næse - mund, men det kommer til udtryk på millioner af måder alt efter hvis ansigt det er, hvor vi stammer fra, hvilket liv vi har levet, hvordan lyset lige falder, hvilken sindsstemning vi er i og alt muligt andet. Men jeg kan også bare li´ farver, bevægelser og opbygninger med få eller slet ingen genkendelige elementer. Bare at gi den max gas i en tilstand hvor jeg er høj på livet og glemmer tid og sted. De abstrakte malerier er ofte dem der udfordrer mig mest, at få stoflighed, farve kombinationer, kontraster, lys og komposition til at ramme plet og ikke blive for ”pæne” er en balancegang der kan være vildt frustrerende. Men…..jeg elsker det, at være i det, se det starte med et hvidt lærred og transformeres over i noget der ikke fandtes før nogensinde eller noget sted. Maling, vand, fingre, pensler og paletknive… bare derudaf, ud i et ukendt univers som langsomt former sig og får sit eget liv…. Det er det der er så forunderligt, det er ren magi!!!!

NYE malerier kan ses på juleudstillingen 1. december 2022.

​​

Nyhedstavle

​22.09.23 til 28.10.23
​Lise Trampedach og
​Jesper Sørensen
​Alle malerier på udstillingen kan ses under...
​"nuværende udstilling"

​(LUKKET UGE 42)
​​​​​

​​​Se kommende udstillinger >

Se nuværende udstilling >

Se tidligere udstillinger >​

Åbningstider

Tirsdag - fredag: 13.00 - 17.00

Lørdag:               10.00 - 13.00

eller efter aftale

Adresse

Kunstgalleriet Odense

Søndergade 3

5000 Odense C

V/Bettina Jepsen

Se på kort her

Tlf.: 65 91 08 85 ell. 30 52 60 58

bj@kunstgalleriet-odense.dk

Nyhedsbrev

Vil du modtage sidste nyt fra kunstgalleriet på mail?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her på siden.

Kunstgalleriet Odense | Søndergade 3, 5000 Odense C | Tlf.: 65 91 08 85 ell. 30 52 60 58 | E-mail: bj@kunstgalleriet-odense.dk | CVR: 29000395